Efterår i Humleby

Stenovnspizza fra hjertet

Der boede en bager. Ikke en rigtig bager, men en halvtrist forretning, der solgte noget kedsommeligt brødvæsen, som han ikke selv havde bagt. Selvom bageren var smadder sød, så gik den ikke – ikke her.

Hvad er en dili?

 En ægte pizzabager med en stor, hyggelig ovn og butikken fuld af mel, friske grøntsager og hjemmerørt dressing. 

Nu står der Dilis Pizza på skiltet over Ny Carlsbergvej 38, og her bor en, der bager noget rigtigt. Han var egentlig maler, men i årevis har han gået og drømt om at lave mad, mens væggene i folks huse skiftede farve under hans pensel. Den 18. juni 2012 åbnede butikken, der forhåbentlig får Fadils drømme til at gå i opfyldelse. Væggene må andre tage sig af, for nu bages der pizza, så det står efter!

Vores område har længe trængt til et kvalitetsløft, mener Fadil, og det vil han bidrage til med sit lille sted:

”Jeg har satset alt, min lejlighed og det hele for at gøre det her, og nu vil jeg holde en høj standard med gode, friske råvarer, en ordentlig stenovn, som giver meget bedre pizzaer og et lidt anderledes udseende end andre take away steder her omkring. Sådan er jeg nok, mit motto er: Enten gør du det, eller også lad være. Nu gør jeg det!”.

Mund til mund

Fadil har ikke tænkt sig at drøne rundt i kvarteret med blinkende skilte og flyers og råbe ”Pizza, Pizza”, han går efter et mere enkelt udtryk både hvad angår indretning, markedsføring og produkt, og så sætter han sin lid til mund til mund metoden og til en forretningsmodel, hvor solidt håndværk og gode råvarer reklamerer for sig selv.

”Det kan da godt være, at vi får lidt mere travlt, når der er arrangementer på Carlsberg, og strategisk har de ting, der sker i området, da også gjort, at jeg tør kaste mig ud i det her nu, men for mig handler det altså ikke om at lokke hurtige penge ud af turister. Det handler om at give folk en god oplevelse første gang de kommer ind, så de kommer igen og igen og igen”

.. og igen kunne man tilføje. Undertegnede har i hvert fald slæbt mad i papæsker med hjem fra Dilis stenovn mindst fire gange i sommerens løb, og jeg er ret sikker på, at festen ikke er slut med det.

        På adskillige opfordringer fra latte-tørstige kunder har Dilis anskaffet den helt store kaffebrygger.  Nu kan du få god to go med på legeplads i Enghaveparken, eller hvor dine ben nu bringer dig. 

”Jubi vi skal have pizza”

Min store piger er begejstrede, og når de også gerne vil med hen og hente, hænger det muligvis sammen med et flot fad slikkepinde på Dilis disk, som det står enhver frit for at forlyste sig med i ventetiden. Lille Sigrid på 1½ år er hjemme i stuen optaget af at lave små hop med begge ben, for det har hun lært, pludselig råber hun også klart og tydeligt ”PIZZA”, mens hun hopper henover gulvet.

Fadil er Vesterbro-dreng helt ind i kernen. Han er vokset op her, og i dag ligger hans pizzaria i samme område som hans lejlighed

Jeg takker Dilis for, at vi ikke længere skal langt ned ad Vesterbrogade for at få en god pizza. Det er en stor fordel, da det mest er noget, vi spiser, når vi føler os lidt dovne. Det er også dejligt at maden er varm, når den når frem. Vi takker dertil Dilis for, at ”PIZZA” nu er en del af mindstepigens vokabular, som ellers begrænser sig til absolutte nødvendigheder som ”FAR”, ”NEJ”, ”MIAUW” og den slags.

Når Fadil nu ikke selv vil springe badutspring og råbe, så skal der lyde en anbefaling herfra - Dilis er en velkommen tilføjelse til nabolaget, prøv selv. Og Sigrid råber gerne ”PIZZA , PIZZA”, for det har hun lært.

Nå ja, og navnet Dilis kommer af ”Fadili”, som er noget Fadil blev kaldt, da han som klarøjet Vesterbro-purk løb rundt og drømte om at lave dejlig mad..

Nu gør han det!

             Dilis enkle menukort kan findes på hjemmesiden www.dilis.dk. Her finder du 23 almindelige pizzaer, seks af de såkaldt ”hvide” pizzaer med mascarpone og kartofler i stedet for tomatsauce og dertil lidt salat, lidt pasta og en række sandwich med hjemmelavet dressing. God appetit!

Frokost i Haven

 Ny Carlsbergvej 68

Humlebys nye hjemmeside

Samme adresse med nye muligheder

Ved du, at der til dit sommerramte og syrenduftende kvarter knytter sig en dugfrisk og splinterny hjemmeside?

Adressen er som før www.Humleby.dk, men sandelig siger jeg jer – alt andet er nyt. En og anden vil vide, at det at være ny ikke i sig selv er en kvalitet, hvad naboredaktionen angår (ny skråparkering på Ny Carlsbergvej og i Lyrskovsgade – ikke godt!), men hjemmesiden er ikke alene ny, den er også bedre, mere anvendelig, aktuel og sjov.

Her kan du finde oplysninger om vedligeholdelse af dit hus, søge eller dele anmeldelser af håndværkere eller møde din nye lejer. Du kan også finde oplysninger om aktuelle begivenheder i området, eller du kan i ro og mag genlæse dit sidste nummer af nabo – skulle den trykte version have forputtet sig.

Jens Lauritsen, Jerichausgade, er manden bag den moderniserede hjemmeside, som stadig er under udvikling. Nabo pønser på en grundigere præsentation af hjemmeside-projektet og alle de nye muligheder i et senere nummer. Indtil da anbefales enhver selv at gå på opdagelse!

Fra el-installatør til kunstnerkollektiv

Artikel i Nabo, maj 2012

En grim,  gammel Vesterbrofacade på Ny Carlsbergvej 37- El-installatør Ole Olsen - er som sunket i jorden. I dag fremstår matriklen med flotte, buede vinduespartier og huser to kreative værksteder nemlig Signe Kejlbo Textile Studio og tegnestuen Colors Geometry.

Puder, smykker, farvestemte udstillinger og lette påskedekorationer bag lyse vinduespartier – det er nye tider på Ny Carlsbergvej 37, kig forbi, ring og aftal åbningstider på 26190916 eller send en mail contact@signekejlbo.dk

Signe Kejlbo er uddannet fra Danmarks Designskole med speciale i væv. Studietiden  bragte hende rundt i tekstilernes verden fra haute couturen i Paris til indiske vævetraditioner i Kutch Ørkenen og endte med en ansættelse som produktudvikler hos Sagafur og en stor ordre på Signes håndvævede pelsmateriale fra Oscar de la Renta.

Signes håndvævede pels
på podiet hos Oscar de la Renta, 2007 

I dag er 36 årige Signe Kejlbo bosat på Vesterbro med sin familie. Hun designer blandt andet bluser og tørklæder i let silke, skønne farverige uldsjaler, ekstravagante smykker og hårpynt samt smukke håndvævede puder. Meget er unika, så er du heldig finder du noget til en absolut rimelig pris, som er lige dig, og som ingen andre har. Udover egne designs importerer Signe de fineste vintage haorier (kimonoer) fra Japan. Sådan en ønsker jeg mig – den skal kaste det rigtige festlige og eksotiske skær over et par jeans eller bare sommerben.

Det hele kan ses og erhverves i butikken på Ny Carlsbergvej, men ring i forvejen, hvis du vil være sikker på at møde en åben dør – Signes arbejde fordrer jævnlig rejseaktivitet, og hun har ingen ansatte.

 
Evigt solskin over Vesterbro

Signe Kejlboes eventyrlige sager pryder to af facadens tre vinduer, i det tredje vindue hænger en snorlige række af skønne tegninger i klare farver og geometriske figurer – her er det tydeligvis en anden kunstner, der udstiller.

Marko foran sin butik. Her er åbent hver onsdag aften fra 17-21, så interesserede kan se nærmere på sagerne og købe en klog geometrisk fisk, eller hvad man nu falder for med hjem til stuen. Man kan også ringe og lave en aftale

På hjemmesiden www.colorsgeometry.com finder man flere eksempler på de finurlige tegninger .”Be proud of who you are” opfordrer en mærkelig orange fisk. ”Lets move to a place where the water taste like wine!! And the sun shines all the time” foreslår en blå fisk. Ophavsmanden må være glad for fisk, for katte også, og så vidt jeg lige kan bedømme, har vi ikke at gøre med en nypuritansk forsager af spiritus og smøger; ”kernesund familie” go home – her dyrker man byen, festen og ikke mindst kaffen – sort, koffeinholdig og i fulde drag.

Ved skrivebordet bag tegningerne arbejder kunstneren Marko. Han virker under navnet Colors Geometry – og det navn må siges at være spot on. Marko er jo flyttet ind i lokalet på hjørnet af Ny Carlsbergvej, så måske er det her, vandet smager som vin i evigt solskin?

Skriften på væggen

Jeg må opfordre til, at man holder øje med kulørte mure i byen, vores nye nabo lader sig ikke begrænse af Vesterbro-lokalets fire vægge. Når det bliver sommer skal papir i nogen grad skiftes ud med beton. Marko er nemlig i særdeleshed glad for kunst i det offentlige rum: ”Offentlig kunst er min favorit kunst! Jeg nyder selv at se farvesprudlende mure og skulpturer på min færd igennem byrummet, og selvsagt giver det en selvtilfredshed ikke kun at nyde, men også yde, bidrage til byens kolorit.”

Når Marko udsmykker gadebilledet, kan det for eksempel se sådan ud 

Har man mod på lidt detektivarbejde, er et spor at tage en tur til Nørrebroparken, og hvis sensommeren bringer dig forbi Kongens Nytorv, skulle du gerne kunne opleve 30 meter sprudlende, humoristisk farvegeometri ved metrobyggeriet. Når det sker, er min læser og jeg nu dem, der ved, hvem der har malet det!

Hjemmesider:

www.signekejlbo.dk

www.coloursgeometry.dk

Bedre normeringer i daginstitutioner

Jeg deltog i dag i FOAs normeringskonference på Christiansborg med KFO. 500 mio. kr. til bedre normeringer i vores daginstitutioner, det er tiltrængt: Rapport om daginstitutionernes hverdag

Colors Geometry

der hvor solen altid skinner

Facaden på Ny Carlsbergvej 37 er, som nogen vil have bemærket, fornyet med flotte, buede vinduespartier. En lokkende udstilling med pink påskekyllinger i papir, en fantastisk rosa kimono og en snorlige række af skønne tegninger i klare farver og geometriske figurer pirrer min nysgerrighed. Vi er på hjørnet af ny Carlsbergvej og Vesterfælledvej, hvor en ny og anderledes butik tilsyneladende folder sig ud. Vi er desværre ude på gaden, for døren er låst...

Marko foran tegnestuen på Ny Carlsbergvej,
galleriet kan besøges onsdage kl. 17-21

På hjemmesiden www.colorsgeometry.com finder jeg flere eksempler på de finurlige tegninger .”Be proud of who you are” opfordrer en mærkelig orange fisk. ”Lets move to a place where the water taste like wine!! And the sun shines all the time” foreslår en blå fisk. Ophavsmanden må være glad for fisk, for katte også, og så vidt jeg lige kan bedømme, har vi ikke at gøre med en nypuritansk forsager af spiritus og smøger; ”kernesund familie” go home – her nyder man festen, farverne, kunsten og ikke mindst kaffen – sort, koffeinholdig og i fulde drag.

Bag facaden huserer kunstner Marko, han virker under navnet Colors Geometry – og det navn må siges at være spot on. Marko er jo flyttet ind i lokalet på vores gadehjørne, så jeg tænker, det måske er her, vandet smager som vin i evigt solskin? Ved nærmere granskning af teksten på butiksdøren erfarer jeg, at onsdag aften er tidspunktet, hvor jeg i ro og mag kan få stillet min nysgerrighed, det er nemlig butikkens eneste åbningstid. Colors Geometry deler værkstedet med tekstildesigner Signe Kejlbo – det kan nok forklare kimonoen og nogle store trævæve, den historie skal også fortælles - en anden god gang.

Skriften på væggen

Jeg må opfordre til, at man holder øje med kulørte mure i byen, Humlebys nye nabo lader sig ikke begrænse af Vesterbro-lokalets fire vægge. Når det bliver sommer, skal papir i nogen grad skiftes ud med beton. Marko er nemlig i særdeleshed glad for kunst i det offentlige rum:

”Offentlig kunst er min favorit kunst! Jeg nyder selv at se farvesprudlende mure og skulpturer på min færd igennem byrummet, og selvsagt giver det en selvtilfredshed ikke kun at nyde, men også yde, bidrage til byens kolorit.”

Har man mod på lidt detektivarbejde, er et spor at tage en tur til Nørrebroparken, og hvis sensommeren bringer dig forbi Kongens Nytorv, skulle du gerne kunne opleve 30 meter sprudlende, humoristisk farvegeometri ved metrobyggeriet. Når det sker, er min læser og jeg nu dem, der ved, hvem der har malet det!

Se mennesket ifølge Kvium på Nils Stærk - hvis du tør

Artikel til Humlebys beboerblad Nabo

Michael Kvium – hvad er det, han kan, og hvad har det med os i Humleby at gøre?

Michael Kvium kan noget – om ikke andet kan han male billeder, der sælger. Da jeg besøgte ustillingen i galleri Nils Stærk, måtte en oser, der havde drømt om at eje en ægte Kvium vende hjem med uforrettet sag. Alt er revet væk. Enhver, der skulle have lyst, kan derfor med ro i sindet bevæge sig de 20 til 100 meter hen til Carlsbergs tidligere garage, som i dag rummer samtidskunst i en perlerække af gallerier. En flot samling af Kviums værker kan på Nils Stærk opleves kvit og frit, der er så godt som ingen chance for at lade sig rive med af stemningen og impulsshoppe et nok så lille eksemplar. Udstillingen fortsætter frem til den 5. maj. Den anbefales.

Og her kommer vi til spørgsmålet om, hvad Kviums univers har med os i Humleby at gøre.

Alt det ækle og stinkende, der gemmer sig i vores kloakker og skaber problemer, trækkes frem i lyset. Vores indre rørlægning – tarmsystemet – rulles ud og slasker rundt i skøn forening med deforme lemmer og skyggebilleder. Scenen er sat og spotlyset finder altid det, som ellers har ligget hengemt i mørket. Mennesker afskrælles alt, der minder om kontrol og værdighed. Michael Kviums eksemplarer af den fornemmeste livsform fremstår - i al deres skaldede og blævrende, kønsløse ynk - på en gang skamfulde og hungrende efter rampelys. Autoriteter har på denne udstilling en vigtig plads, det gælder de dømmende såvel som de åndelige. I stort format stilles de til skue som depraverede oldinge, hvis benede fingre peger bort fra deres egen dårligdom og ud i beskuerens rum, opad mod det guddommelige eller nedad mod det blasfemiske. Og hvad sker der med halerne i titelmaleriet?

Jeg har – som nogen måske husker - engang set en rottehale på ganske nært hold i mit eget køkken. Halen sad på en fed rotte, og jeg har endnu i dag et ganske klart indre billede. Tag mit ord for, at den stærke, nøgne hale, der forener præsten og dommeren, er en hyperrealistisk rottehale; og dermed afslører vores højeste autoriteter sig som livskraftige skadedyr.     

Kvium udstiller i maleriet, som Marquis de Sade og senere Michel Houellebecq i litteraturen, lorten, døden og perversionen som et grundvilkår, vi kan fornægte det vilkår eller søge at begribe det. Her vælges det sidste. Vi kan med kunstneren spørge – hvad vælger Du?

Til Politiken udtaler Kvium således: ”Den der naivitet og blindhed, den har interesseret mig hele tiden. Hvad er det, der gør, at vi faktisk ikke ser den reelle virkelighed? En årsag kan være, at vi ikke orker at se den, fordi vi bliver nødt til at beskytte os selv, i stedet for at være ’eyes-wide-open’ hele tiden. For det er en skræmmende tilstand.” (http://ibyen.dk/kunst/ECE1386723/dyster-mestermaler-jeg-er-en-rigtig-toesedreng/)

Har Du et øjeblik, når Du alligevel parkerer bilen, hvorfor så ikke konfrontere din indre tøsedreng, besøge Nils Stærk og spærre øjnene op for den reelle virkelighed ifølge Kvium?

Michael Kvium Tail to tail, fotograf Anders Sune Berg

Der er endnu tid til at mande sig op – udstillingen Tail to tail, der åbnede 17. marts fortsætter frem til den 5. maj. Nils Stærk er åbent tirsdag-fredag kl. 12-17, lørdag kl. 12-15.

Fjer eller høns i Rema 1000

Artikel til Humlebys beboerblad Nabo

Midt i marts skete der igen noget nyt på Carlsberggrunden. Denne gang er et discountsupermarked føjet til områdets indkøbsmuligheder.

Vi skulle vel egentlig kalde butikken Rema 2000, da navnet stammer fra 1980, hvor der var 1000 varenumre i sortimentet. I dag – et helt nyt årtusind - er der vildt mange flere varer, over 2000. Det er ifølge Wikipedia næsten dobbelt så mange som hos Netto – og alle de varer lige et stenkast fra Humleby! Kæden er norsk, og blev udviklet i 70’erne efter inspiration fra den tyske discountkæde Aldi.

Rema 1000 drives på franchisebasis. Vores franchisetager her på Carlsberggrunden reklamerer med, at mængderabatter er bandlyst i hans butik – og ganske rigtigt kostede en banan den dag, jeg var der, 1 krone, hvad end man købte en enkelt eller ti af slagsen. Det må siges at være et både sympatisk og tidssvarende koncept, der kan spare Vesterbro og verden for en hulens masse spild.

En banan koster en krone, en mango 11 kroner.
I Rema er mængderabatter og deraf følgende madspild bandlyst.

En hurtig og ganske uvidenskabelig opinionsundersøgelse blandt et par naboer afslører i øvrigt forskellige meninger. Én går rundt mellem de mange, mange varer og kan alligevel ikke finde det, hun skal bruge, en anden finder udvalget af kød mangelfuldt, mens en tredje fortæller glad om et par saftige koteletter. Som repræsentant for en storfamilie, kan jeg selv anbefale Rema 1000s bleer – de er gode og suverænt de billigste! Hvad der er fjer, og hvad der er høns, må vurderes ved selvsyn.

Min egen oplevelse var, at betjeningen i Rema er venlig. Da jeg var der, havde manden foran mig i køen slæbt en usandsynlig mængde frostvarer så langt som til op på båndet, hvor det hele var blevet bippet ind, inden han svedende bekendtgjorde, at pungen med pengene lå glemt derhjemme. Manden fik lov at tage sine varer med sig og betale senere – se det er tillid, og det er ganske vist..