Artikel til Humlebys beboerblad Nabo
Michael Kvium – hvad er det, han kan, og hvad har det med os i Humleby at gøre?
Michael Kvium kan noget – om ikke andet kan han male billeder, der sælger. Da jeg besøgte ustillingen i galleri Nils Stærk, måtte en oser, der havde drømt om at eje en ægte Kvium vende hjem med uforrettet sag. Alt er revet væk. Enhver, der skulle have lyst, kan derfor med ro i sindet bevæge sig de 20 til 100 meter hen til Carlsbergs tidligere garage, som i dag rummer samtidskunst i en perlerække af gallerier. En flot samling af Kviums værker kan på Nils Stærk opleves kvit og frit, der er så godt som ingen chance for at lade sig rive med af stemningen og impulsshoppe et nok så lille eksemplar. Udstillingen fortsætter frem til den 5. maj. Den anbefales.
Og her kommer vi til spørgsmålet om, hvad Kviums univers har med os i Humleby at gøre.
Alt det ækle og stinkende, der gemmer sig i vores kloakker og skaber problemer, trækkes frem i lyset. Vores indre rørlægning – tarmsystemet – rulles ud og slasker rundt i skøn forening med deforme lemmer og skyggebilleder. Scenen er sat og spotlyset finder altid det, som ellers har ligget hengemt i mørket. Mennesker afskrælles alt, der minder om kontrol og værdighed. Michael Kviums eksemplarer af den fornemmeste livsform fremstår - i al deres skaldede og blævrende, kønsløse ynk - på en gang skamfulde og hungrende efter rampelys. Autoriteter har på denne udstilling en vigtig plads, det gælder de dømmende såvel som de åndelige. I stort format stilles de til skue som depraverede oldinge, hvis benede fingre peger bort fra deres egen dårligdom og ud i beskuerens rum, opad mod det guddommelige eller nedad mod det blasfemiske. Og hvad sker der med halerne i titelmaleriet?
Jeg har – som nogen måske husker - engang set en rottehale på ganske nært hold i mit eget køkken. Halen sad på en fed rotte, og jeg har endnu i dag et ganske klart indre billede. Tag mit ord for, at den stærke, nøgne hale, der forener præsten og dommeren, er en hyperrealistisk rottehale; og dermed afslører vores højeste autoriteter sig som livskraftige skadedyr.
Kvium udstiller i maleriet, som Marquis de Sade og senere Michel Houellebecq i litteraturen, lorten, døden og perversionen som et grundvilkår, vi kan fornægte det vilkår eller søge at begribe det. Her vælges det sidste. Vi kan med kunstneren spørge – hvad vælger Du?
Til Politiken udtaler Kvium således: ”Den der naivitet og blindhed, den har interesseret mig hele tiden. Hvad er det, der gør, at vi faktisk ikke ser den reelle virkelighed? En årsag kan være, at vi ikke orker at se den, fordi vi bliver nødt til at beskytte os selv, i stedet for at være ’eyes-wide-open’ hele tiden. For det er en skræmmende tilstand.” (http://ibyen.dk/kunst/ECE1386723/dyster-mestermaler-jeg-er-en-rigtig-toesedreng/)
Har Du et øjeblik, når Du alligevel parkerer bilen, hvorfor så ikke konfrontere din indre tøsedreng, besøge Nils Stærk og spærre øjnene op for den reelle virkelighed ifølge Kvium?
Michael Kvium Tail to tail, fotograf Anders Sune Berg |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar