Bedre normeringer i daginstitutioner

Jeg deltog i dag i FOAs normeringskonference på Christiansborg med KFO. 500 mio. kr. til bedre normeringer i vores daginstitutioner, det er tiltrængt: Rapport om daginstitutionernes hverdag

Colors Geometry

der hvor solen altid skinner

Facaden på Ny Carlsbergvej 37 er, som nogen vil have bemærket, fornyet med flotte, buede vinduespartier. En lokkende udstilling med pink påskekyllinger i papir, en fantastisk rosa kimono og en snorlige række af skønne tegninger i klare farver og geometriske figurer pirrer min nysgerrighed. Vi er på hjørnet af ny Carlsbergvej og Vesterfælledvej, hvor en ny og anderledes butik tilsyneladende folder sig ud. Vi er desværre ude på gaden, for døren er låst...

Marko foran tegnestuen på Ny Carlsbergvej,
galleriet kan besøges onsdage kl. 17-21

På hjemmesiden www.colorsgeometry.com finder jeg flere eksempler på de finurlige tegninger .”Be proud of who you are” opfordrer en mærkelig orange fisk. ”Lets move to a place where the water taste like wine!! And the sun shines all the time” foreslår en blå fisk. Ophavsmanden må være glad for fisk, for katte også, og så vidt jeg lige kan bedømme, har vi ikke at gøre med en nypuritansk forsager af spiritus og smøger; ”kernesund familie” go home – her nyder man festen, farverne, kunsten og ikke mindst kaffen – sort, koffeinholdig og i fulde drag.

Bag facaden huserer kunstner Marko, han virker under navnet Colors Geometry – og det navn må siges at være spot on. Marko er jo flyttet ind i lokalet på vores gadehjørne, så jeg tænker, det måske er her, vandet smager som vin i evigt solskin? Ved nærmere granskning af teksten på butiksdøren erfarer jeg, at onsdag aften er tidspunktet, hvor jeg i ro og mag kan få stillet min nysgerrighed, det er nemlig butikkens eneste åbningstid. Colors Geometry deler værkstedet med tekstildesigner Signe Kejlbo – det kan nok forklare kimonoen og nogle store trævæve, den historie skal også fortælles - en anden god gang.

Skriften på væggen

Jeg må opfordre til, at man holder øje med kulørte mure i byen, Humlebys nye nabo lader sig ikke begrænse af Vesterbro-lokalets fire vægge. Når det bliver sommer, skal papir i nogen grad skiftes ud med beton. Marko er nemlig i særdeleshed glad for kunst i det offentlige rum:

”Offentlig kunst er min favorit kunst! Jeg nyder selv at se farvesprudlende mure og skulpturer på min færd igennem byrummet, og selvsagt giver det en selvtilfredshed ikke kun at nyde, men også yde, bidrage til byens kolorit.”

Har man mod på lidt detektivarbejde, er et spor at tage en tur til Nørrebroparken, og hvis sensommeren bringer dig forbi Kongens Nytorv, skulle du gerne kunne opleve 30 meter sprudlende, humoristisk farvegeometri ved metrobyggeriet. Når det sker, er min læser og jeg nu dem, der ved, hvem der har malet det!

Se mennesket ifølge Kvium på Nils Stærk - hvis du tør

Artikel til Humlebys beboerblad Nabo

Michael Kvium – hvad er det, han kan, og hvad har det med os i Humleby at gøre?

Michael Kvium kan noget – om ikke andet kan han male billeder, der sælger. Da jeg besøgte ustillingen i galleri Nils Stærk, måtte en oser, der havde drømt om at eje en ægte Kvium vende hjem med uforrettet sag. Alt er revet væk. Enhver, der skulle have lyst, kan derfor med ro i sindet bevæge sig de 20 til 100 meter hen til Carlsbergs tidligere garage, som i dag rummer samtidskunst i en perlerække af gallerier. En flot samling af Kviums værker kan på Nils Stærk opleves kvit og frit, der er så godt som ingen chance for at lade sig rive med af stemningen og impulsshoppe et nok så lille eksemplar. Udstillingen fortsætter frem til den 5. maj. Den anbefales.

Og her kommer vi til spørgsmålet om, hvad Kviums univers har med os i Humleby at gøre.

Alt det ækle og stinkende, der gemmer sig i vores kloakker og skaber problemer, trækkes frem i lyset. Vores indre rørlægning – tarmsystemet – rulles ud og slasker rundt i skøn forening med deforme lemmer og skyggebilleder. Scenen er sat og spotlyset finder altid det, som ellers har ligget hengemt i mørket. Mennesker afskrælles alt, der minder om kontrol og værdighed. Michael Kviums eksemplarer af den fornemmeste livsform fremstår - i al deres skaldede og blævrende, kønsløse ynk - på en gang skamfulde og hungrende efter rampelys. Autoriteter har på denne udstilling en vigtig plads, det gælder de dømmende såvel som de åndelige. I stort format stilles de til skue som depraverede oldinge, hvis benede fingre peger bort fra deres egen dårligdom og ud i beskuerens rum, opad mod det guddommelige eller nedad mod det blasfemiske. Og hvad sker der med halerne i titelmaleriet?

Jeg har – som nogen måske husker - engang set en rottehale på ganske nært hold i mit eget køkken. Halen sad på en fed rotte, og jeg har endnu i dag et ganske klart indre billede. Tag mit ord for, at den stærke, nøgne hale, der forener præsten og dommeren, er en hyperrealistisk rottehale; og dermed afslører vores højeste autoriteter sig som livskraftige skadedyr.     

Kvium udstiller i maleriet, som Marquis de Sade og senere Michel Houellebecq i litteraturen, lorten, døden og perversionen som et grundvilkår, vi kan fornægte det vilkår eller søge at begribe det. Her vælges det sidste. Vi kan med kunstneren spørge – hvad vælger Du?

Til Politiken udtaler Kvium således: ”Den der naivitet og blindhed, den har interesseret mig hele tiden. Hvad er det, der gør, at vi faktisk ikke ser den reelle virkelighed? En årsag kan være, at vi ikke orker at se den, fordi vi bliver nødt til at beskytte os selv, i stedet for at være ’eyes-wide-open’ hele tiden. For det er en skræmmende tilstand.” (http://ibyen.dk/kunst/ECE1386723/dyster-mestermaler-jeg-er-en-rigtig-toesedreng/)

Har Du et øjeblik, når Du alligevel parkerer bilen, hvorfor så ikke konfrontere din indre tøsedreng, besøge Nils Stærk og spærre øjnene op for den reelle virkelighed ifølge Kvium?

Michael Kvium Tail to tail, fotograf Anders Sune Berg

Der er endnu tid til at mande sig op – udstillingen Tail to tail, der åbnede 17. marts fortsætter frem til den 5. maj. Nils Stærk er åbent tirsdag-fredag kl. 12-17, lørdag kl. 12-15.

Fjer eller høns i Rema 1000

Artikel til Humlebys beboerblad Nabo

Midt i marts skete der igen noget nyt på Carlsberggrunden. Denne gang er et discountsupermarked føjet til områdets indkøbsmuligheder.

Vi skulle vel egentlig kalde butikken Rema 2000, da navnet stammer fra 1980, hvor der var 1000 varenumre i sortimentet. I dag – et helt nyt årtusind - er der vildt mange flere varer, over 2000. Det er ifølge Wikipedia næsten dobbelt så mange som hos Netto – og alle de varer lige et stenkast fra Humleby! Kæden er norsk, og blev udviklet i 70’erne efter inspiration fra den tyske discountkæde Aldi.

Rema 1000 drives på franchisebasis. Vores franchisetager her på Carlsberggrunden reklamerer med, at mængderabatter er bandlyst i hans butik – og ganske rigtigt kostede en banan den dag, jeg var der, 1 krone, hvad end man købte en enkelt eller ti af slagsen. Det må siges at være et både sympatisk og tidssvarende koncept, der kan spare Vesterbro og verden for en hulens masse spild.

En banan koster en krone, en mango 11 kroner.
I Rema er mængderabatter og deraf følgende madspild bandlyst.

En hurtig og ganske uvidenskabelig opinionsundersøgelse blandt et par naboer afslører i øvrigt forskellige meninger. Én går rundt mellem de mange, mange varer og kan alligevel ikke finde det, hun skal bruge, en anden finder udvalget af kød mangelfuldt, mens en tredje fortæller glad om et par saftige koteletter. Som repræsentant for en storfamilie, kan jeg selv anbefale Rema 1000s bleer – de er gode og suverænt de billigste! Hvad der er fjer, og hvad der er høns, må vurderes ved selvsyn.

Min egen oplevelse var, at betjeningen i Rema er venlig. Da jeg var der, havde manden foran mig i køen slæbt en usandsynlig mængde frostvarer så langt som til op på båndet, hvor det hele var blevet bippet ind, inden han svedende bekendtgjorde, at pungen med pengene lå glemt derhjemme. Manden fik lov at tage sine varer med sig og betale senere – se det er tillid, og det er ganske vist..