Elefanten på dansegulvet

Artikel i Nabo, maj 2010

I Dansehallernes foyer er en café med mere for tiden under udvikling. Stedet hedder Elefanten og er i hænderne på et hold, der ser muligheder frem for begrænsninger.

I januar, da jeg interviewede direktør Louise Seibæk om Dansescenen, løftede hun sløret for, at folkene bag Rust på Nørrebro ville åbne en café i husets foyer. Hun mente ikke at love for meget ved at varsle cafeen åbnet i forbindelse med det - i nærværende magasin omdiskuterede - bilræs i april. Vi skriver snart juni, men hvor er den?

Personligt er jeg spændt på udfaldet. Jeg kan godt lide kaffe, croissanter og cafémad, og det smager altid bedre ude end hjemme. Især kaffen. Til tider er der for langt til latte-bæltet på den anden side af Enghave Plads, så jeg glæder mig til den café i Dansehallerne.

Jan Schjønning foran sin bar i Dansehallernes foyer.

Et område med muligheder

Jeg møder derfor til en aftale med Lars Orlamundt, som er direktør for Rust, for at høre, hvad det lovende ”café med mere” egentlig dækker over. Det er torsdag middag, og forberedelserne til Dansens Dage er i fuld gang. Lars er blevet kaldt væk fra sin pind grundet en nødssituation i form af defekt lydudstyr. Bag baren (for en bar det er her dog) finder jeg derfor makkeren Jan Schjønning, der fortæller at stedet skal huse visse arrangementer, som ikke egner sig til lokalerne på Nørrebro, og at man derudover vil tage udgangspunkt i de mennesker, som er i området.

Udfordringen er, at der er tale om forskellige grupper med forskellige behov. Dansescenens publikum selvfølgelig, men også folk, der arbejder her og andre erhvervsdrivende, der har lejet sig ind på Carlsbergs område. Førstesalen huser en del af et gymnasium, TAP 1 tiltrækker såvel koncertgæster som konferencer. Og påpeger jeg, så er der jo alle os i Humleby.

Jan viser mig rundt og maler scenen op: Releaseparty for fire-femhundrede mennesker (afhængigt af brandmyndighedernes direktiver), langborde med muntert snakkende gymnasieelever, dagens ret til at indtage på stedet eller hente med hjem. Bagest ”fødselsdagsrummet” til selskaber og møder – med flotte mosaikker på væggene er detaljen i orden, men vi taler minimum en gang maling, oprydning og ikke så lidt pynt, før jeg ville indtage min fødselsdagkage her.

Og endelig det bedste: Pergolaen, hvor man kommer til at kunne sidde ved fine små borde med udsyn over Akademiets have. Hækken er blevet klippet, så øjet uhindret kan nyde parken. Jeg forestiller mig de inspirerede Nabo-artikler, én vil kunne skrive her. En god kop the og måske noget hvidt kniplingsværk vil være på sin plads.

”Og her har vi så køkkenet”

Køkken? Jo bevares, der er da hvide fliser på væggene, hvilket nok er vældig køkkenagtigt, men alligevel. Her er ikke noget, der i mine øjne tyder på, at her kan produceres catering, dagens ret eller noget som helst andet lige foreløbig. Det er nok mig, der mangler fantasi. Jan insisterer i hvert fald på, at der allerede er sket meget og med et afløb i gulvet, så skulle det være på plads. Baren er skam også allerede åben, indtil videre i forbindelse med forestillinger på Dansescenen. Resten er på trapperne, om det så bliver middag før forestillingen; lejlighedsvis natklub; frokostudbringning til erhvervsdrivende, eller bare afternoon tea på pergolaen til mig.

Jeg glæder mig lidt endnu.