At investere i mursten..

Omskrevet fra artikel i Nabo maj 2018

Maj måned efter Humlebys fælles forårsrengøring plejer at være tidspunktet, hvor det lysegrønne, blomstrende og friske forår virkelig nydes, men i år går jeg i stedet rundt og holder øje med ”murstensblomsterne” på folks tage...

Nogle brandkamme står knivskarpt med hele mursten og intakte fuger - enkelte endda med den helt rigtige røde stribe i de gule mursten. Ligesom der er skorstene deroppe (to på hvert hus), der decideret strutter af opadstræbende sundhed.

Til jer, hvis tag befinder sig i denne allerpæneste ende af skalaen vil jeg bare sige: Jeg ser det!

Jeg ved nemlig nu, at det at genetablere husets stolte rejsninger efter alle kunstens regler, med den rigtige mørtel uden iblandet cement og med den rigtige røde stribe, må have kostet jer adskillige drømme: rejser, badeværelser, sabbatår, bryllupsfester, og hvad vi nu ellers finder på at drømme om her på egnen!

Nå, men i den anden ende af skalaen (desværre den ende mit eget hus befinder sig i) holder sporadiske plamager af træt mørtel desperat sammen på skæve, forfaldne skorstene, mens smuldrevorne brandkamme truer med simpelthen at give op og rutsje lige ned i hovedet på folk og fæ. Hvis historierne taler sandt, er det rent faktisk sket engang et sted i Humleby, at en hel brandkam således skiftede placering på et ganske lille øjeblik - SCHWUUUSCHJ. Det er altså om at få dem limet godt fast igen, inden det går så galt – dette er en ”need to have” og ikke en ”nice to have”- investering.

Men hvor er det vildt, hvad man kan få lov at investere i to (den ene helt - og den anden stort set inaktive) skorstene plus to skvatparate minimure på hvad? 30 centimeter? Noget jeg aldrig før har skænket en tanke, mens jeg nu pludselig ikke kan tænke på andet - SCHWUUUSCHJ.

Vi indhentede tre tilbud. Det dyreste fik vi fra en bundsolid og kompromisløs murer, der var smittende vild med mursten, røde striber og kvalitetsmørtel (den uden iblandet cement!). Hvor ville jeg gerne have takket ja til den kvalitetsbevidste entusiast lige på stedet, mens vi stod og snakkede.

MEN AK! Drømmen om at familien engang i fremtiden kan stige lidt af hamstehjulet et par måneder under varmere himmelstrøg, rutsjede for mit indre blik ned fra taget og gik i stykker, da jeg åbnede det tilsendte tilbud.

Det billigste tilbud - som formåede at udgøre et ret betydeligt beløb, mens det vel at mærke alligevel lå langt under halv pris af det første – kom fra en murer, som udviste større forståelse for, at en familie med tre børn kan have mere spændende ting at brænde penge af på end to latterligt små mure og to pynteskorstene på taget. Det blev altså ham, vi valgte.

Hele huset er nu pakket ind i stillads, havemøbler og grill er bunket op i et hjørne, og haveforskønnelsen må vente!

Forhåbentlig sidder de s…. mursten så i det mindste fast (trods cement i mørtelblandingen) til vi en dag skal have skiftet taget. Og den dag kommer – jeg ved det!

Indtil da lever drømmen...

Dagens RIS & ROS til DSB

eller: Når man ikke har blogget noget i mere end 3 år, er en dårlig oplevelse med DSB, da et fint sted at starte.. Forsinkelser er irriterende, men afgange der går til tiden, når man er der til tiden, og som man så alligevel ikke når, det er jo idiotisk!!  Jeg sidder her i toget på vej til Odense (KBH H 8.30 til Esbjerg). Toget skal bringe mig frem til et kursus, som Jeg har glædet mig til. Jeg håber på at lære noget, som jeg har brug for at vide i mit arbejdsliv. Jeg kommer en lille halv time for sent, og det er jeg både ked af og frustreret over. Frustreret fordi det så let kunne have været undgået - det er så dumt, og det er DSBs skyld!  Lige i dag i myldretiden vælger DSB at afprøve skærme og kaldesystemer på Københavns Hovedbanegård - “toget til Ålborg 8.00 er cirka 10 minutter forsinket” messer damen igen og igen ud over hele station, og alle skærme underbygger annonceringen: forventet afgang først 8.05 og lidt efter 8.13. Lidt ærgerligt. Jeg har billet og pladsbillet og er kommet i god til til at nå mit tog, men ventetiden benyttes til at købe mere kaffe og slentre til perronen. Da jeg træder ned på spor 5 kl. 8.01 afgår et tog fra perronen; mit tog!  Det kan ikke være rigtigt? Jeg kommer desværre til at sige fuck og for helvede, men jeg undlader at råbe af DSB-damen, der bekræfter, at det var mit tog og fortæller, at fejlannonceringen skyldtes, at DSB tester info-systemerne (de virker kan jeg afsløre. - vi passagerer tror på, at det der annonceres, er det vi har at forholde os til!). Det er jo ikke hendes skyld, hun har prøvet at kommunikere videre, at det er en dårlig ide at kalde forsinkelser på aktuelle afgange.  Jeg er rimelig spids overfor den dame, der står og hjælper folk i billetkontoret med at trække et nummer. “Det skal nok gå” kommer hun til at sige og helt sikkert i en god mening. Jeg slår knuder på mig selv - det går da dårligt, jeg kommer jo for sent. (Undskyld dame, det var heller ikke din skyld, og du må ovenikøbet være i en eller anden form for arbejdsprøvning, som du står så pænt og hjælper folk med at trække et nummer? - seriøst undskyld!, selvfølgelig: det skal da nok gå og hav en dejlig dag!)  Jeg trækker vejret, nu skal jeg virkelig tage mig sammen og være venlig overfor billetdamen. Vreden og frustrationen, der ikke rigtigt kan få afløb stiger op i øjnene, mens jeg kort forklarer min situation, beder om information om næste afgang til Odense og om at få byttet min pladsbillet. Hun giver mig det jeg skal bruge: “Det er da også virkelig irriterende, jeg håber du får en god dag, selvom du bliver forsinket”.  ROS til de tre DSB-damer!  Jeg kæmper med frustrationstårer, og på vej til spor 8 løber et par enkelte ud over kanten - Ihh hvor irriterende, altså. Jeg har brug for at råbe af nogen, og jeg tror også, det ville hjælpe at bande (noget mere). Så her kommer det altså i kapitaler: Hvad FANDEN I HELVEDE er meningen med at prøve kaldesystemerne ved at råbe og vise fejlannonceringer på folks afgange kl 8 om morgenen? Det er da noget af det dummeste, jeg har oplevet.  RIS til den eller dem, der er mastermind bag den øvelse!