Enghaveparken skal holde Humlebys nederste etage tør
Som en oase midt i al den forskønnede og forskønnende aktivitet på Vesterbro, ligger Enghaveparken: et yndigt omend godt slidt åndehul med en relativt nyligt istandsat bemandet legeplads og et leben af alle mulige vesterbroere i alle mulige aldre og kulører, der bruger parken og har det helt rart side om side.
Byggepladserne invaderer ydre Vesterbro, så vi snart ikke
kan bevæge os tre skridt ud af Humleby, før vi støder på høje hegn, larmende
gravemaskiner, store kraner og dybe huller. Jeg nævner i flæng Enghave Plads,
Carlsberg, Platanvej, Carlsberg, Vesterbrogade, Tove Ditlevsens Plads, fik jeg
sagt Carlsberg? Resten af Vesterbro er allerede så skingrende fin og nypudset,
at en ærlig øldrikker knap tør besudle bydelen - med et ærligt cigaretskod for
eksempel.
En og anden snublede nok også i ordet ”slidt” i ovenstående manchet,
og hvad er den nu også af? Vi kan da ikke tage til takke med en nedslidt oase
her midt i vores pæne kvarter. Men fortvivl ej, og lad endelig være med at få
morgenkaffen i den gale hals, for der er minsandten endnu en betryggende
byggeplads med iboende løfte om snarlig skønhed i farvandet.
 |
| At det er Arne Jacobsen, der står bag de to toiletskure ved Ejderstedgade, er ordentligt kamufleret under duemøg og graffiti. Engang i fremtiden kan vi under koncerten på scenen gå på toilettet i en irgrøn pavillon prydet af fine slyngplanter i stedet for spraymaling. |
”Fejebakkeparken” bliver både skønnere og meget mere praktisk
Den 26. juni 2014 står det at læse i dagbladet Politiken, at
det er kommet for en dag, at selveste Arne Jacobsen i slutningen af 1920’erne har
tegnet bygningerne i Enghaveparken (Nabo-bladet er helt stille omkring den sindsoprivende
opdagelse, for redaktionen er som bekendt gået på sommerferie). Men enhver kan
jo sige sig selv, at det ikke går an, at nogle af Arne Jacobsens tidligste værker
står så helt og aldeles forfaldne og overtaggede hen (to boder ved Enghavevej
er ovenikøbet helt jævnet med jorden) – heldigvis har AP Møller fonden i hvert
fald haft blik for katastrofen og prompte doneret 11 millioner kroner til
renovering af de eksisterende indgangsporte, pavilloner og scene.
Områdefornyelsen Centrale Vesterbro er på banen (og har i
øvrigt været det siden 2012) og forsøger at rejse den nødvendige kapital – i
alt cirka 80 millioner er slaget på tasken. En arkitektkonkurrence er
gennemført – Ikke alene skal Enghaveparkens eksisterende kulturskatte renoveres
og føres tilbage til deres oprindelige glans, parken spiller også en rolle i
kommunens såkaldte skybrudsplan. Ingeniørfirmaet COWI,
arkitektfirmaet Tredje Natur og proceskonsulenterne Open Air Neighbourhood har
vundet udbuddet med et projekt, som blandt andet betyder, at Enghaveparkens nyklassicistiske
inddeling og struktur bevares, der laves to ekstra indgange, Arne Jacobsen-boderne
genopføres, mens søen forsvinder, samtidig vil ”(p)arken (…) ifølge forslaget i fremtiden kunne sikre
bydelens kældre imod såkaldt 100 årsregn (…). Med sin grundform som en slags
kæmpe fejebakke vil parken kunne opmagasinere op til 26.000 m3 regnvand, som
efter et skybrud langsomt kan tømmes til kloakken.” (citeret fra Københavns
Kommunes hjemmeside)
26.000
m3 vand! Så er det dælme slut med det tilbagevendende soppebassin i min kælder!
Men hvornår?
En telefonsamtale med projektleder Mette Willaing Zeuthen fra
Områdefornyelsen Vesterbro skal afklare spørgsmålet om tidsperspektivet. Hvornår
kan jeg forvente, at denne væsentlige forbedring af min personlige livskvalitet
indtræder? Svaret er ikke så enkelt, og samtalen med Mette bliver ganske lang.
Jeg forstår på det hele, at visse dele af projektet er særligt usikre - kan der
rejses kapital til at genopbygge Arne Jacobsens boder med dertil hørende
mulighed for caféliv omkring hovedindgangen, og i hvilken udstrækning kan man indfri
ønsket om at skabe vandmiljøer, hvor det opsamlede regnvand bliver synligt i
parken (fx på legepladsen og i en regnvandshave)? Projektet forhales dels af det
oplagte økonomiske spørgsmål: financieringen af forslaget afhænger blandt andet
af kommunens aktuelle budgetforhandlinger. Dels er parken fredet, og alle
ændringer skal behandles og godkendes, hvilket tager tid. Heldigvis er der et
godt samarbejde med de relevante myndigheder, og da vinderprojektets løsning er
en fleksibel ramme, som bevarer parkens oprindelige struktur, er Mette Willaing
Zeuthen ret sikker på, at man nok skal komme frem til en godkendt løsning. Det
optimistiske bud er, at første spadestik tages i efteråret 2016.
Bygningsrenovering og nye indgange mener Mette dog godt kan komme i gang noget
før, hvis kommunen vel at mærke vælger at takke ja til A. P. Møllers penge.
Og hvad spørgsmålet om Vesterbros måske af al den sk… pænhed
truede mangfoldighed angår, så er den skam med i planen. Vesterbros
områdefornyelsesslogan ”plads til forskelle” løber som en understøm i projektet:
Alle parkens brugere fra øldrikkeren til den ensomme ældre dame, den studerende
og børnefamilien bliver spurgt, hvad der er vigtigt for dem. Alles ønsker og
behov skal fortsat – og endda i endnu højere grad – rummes i parken. Fremover skal
den så bare rumme en hel masse regnvand også.
Her står jeg i min pæne udgravede kælder iført gummistøvler
og kan næsten ikke vente…
 |
| Særligt interesserede og/eller utålmodige sjæle kan tilmelde sig områdefornyelse Vesterbros nyhedsbrev og/eller følge dem på facebook |
