tirsdag den 11. marts 2014

fornøjelser og misfornøjelser til fastelavn


Humlebys fastelavnsfest anno 2014

Om de fantasier, drømme, al den tid for ikke at tale om brugte penge, der kan ligge bag at komme anstigende til fastelavn - uden udklædning!


Fastelavn i Humleby er en fryd for ganen og for øjet - fastelavnsboller, cacao, slikposer og monster flotte kostumer. Siden Halloween har vi lunet os i vores vinterhi, med det spirende forår kommer nu fastelavn, og alle springer vi ud i gaderne iført nye, farvestrålende - og i stor stil hjemmelavede - kostumer. Lige flotte, fantasifulde og vilde år efter år.
Denne mor til tre søde piger i fastelavnsalderen er helt vild med ideen om selv at finde på og sy sjove, spændende rober til lejligheden. Jeg elsker at forestille mig, hvor fine og flotte og især smækfulde af lykkelige barndomsminder ungerne bliver i et eller andet festfyrværkeri af en udklædning, som sidder lige i skabet. I år består drømmen i hele tre små gennemarbejdede kostumer. Mindsten er heldigvis klaret med lidt ansigtsmaling og et strutskørt fra klædudkassen (vupti en "Hello Kitty"). Noomi på 5 år elsker - ELSKER! - my little pony - den bliver svær!


Er du hus?

Skolebarnet har ikke mindre end fire fastelavnsarrangementer i løbet af weekenden - så bliver kreationen da behørigt vist frem, tænker jeg, og glade og energiske springer vi sammen ud i opgaven. Efter et vist researcharbejde på pinterest og det øvrige internet (en pinterest-søgning på "costumes" giver farligt mange fine resultater) beslutter vi os for en Alice i eventyrland, der har spist tryllekage og er vokset ud af sit papkassehus. Vi køber stof, syr kjole, laver en lille flaske med et "drik mig" skilt og maler hus på kasse. Det bliver ret flot synes vi selv, men klassens børn og voksne til det første arrangement, ser mest at Vilma er klædt ud som hus. Arrgh!



Så kommer fastelavn til kor, fastelavn i skole of fritidshjem og endelig Humlebys. Da vi når dertil er Vilma træt af at være Alice i eventyrland/hus og finder den hvide dame fra Halloween frem - igen arrgh! 

Fra pony uden vinger til pony uden pony 

Og den lille blå regnbue-pony - den er super sød til fastelavn i børnehaven. Godt nok når vi aldrig til Rainbow Dash'es små, blå vinger og ansigtsmalingen driller (jeg genkender fuldstændig følelsen fra børnetegningstiden - kløften mellem det forestillede motiv og det reelle resultat er intet mindre end gigantisk) - men hvem andre end Noomi kan huske at Rainbow Dash har vinger, og Noomi er alligevel en glad lille pony helt i blåt, noget der tilnærmelsesvis mimer et regnbuelyn-cutiemark på kinden sammen med lidt glitter og farvestrålende paryktotter som manke og hale.
Til Humlebys fastelavn tropper Noomi op i sort flyverdragt, uglet hår og hvid sløjfe i håret. Hun ligner en der har tilbragt formiddagen med at lege i sit nattøj, hvilket måske også er det, hun er.

Heldigvis er der plads til alle omkring tønderne, og heldigvis er alle de andre børn super flotte og festlige. Der kunne sikkert fortælles mange gode historier om deres vej til succes. Tips modtages gerne!