Det er slut med vand i kælderen (så godt som…)

Enghaveparken skal holde Humlebys nederste etage tør

Som en oase midt i al den forskønnede og forskønnende aktivitet på Vesterbro, ligger Enghaveparken: et yndigt omend godt slidt åndehul med en relativt nyligt istandsat bemandet legeplads og et leben af alle mulige vesterbroere i alle mulige aldre og kulører, der bruger parken og har det helt rart side om side.

Byggepladserne invaderer ydre Vesterbro, så vi snart ikke kan bevæge os tre skridt ud af Humleby, før vi støder på høje hegn, larmende gravemaskiner, store kraner og dybe huller. Jeg nævner i flæng Enghave Plads, Carlsberg, Platanvej, Carlsberg, Vesterbrogade, Tove Ditlevsens Plads, fik jeg sagt Carlsberg? Resten af Vesterbro er allerede så skingrende fin og nypudset, at en ærlig øldrikker knap tør besudle bydelen - med et ærligt cigaretskod for eksempel.

En og anden snublede nok også i ordet ”slidt” i ovenstående manchet, og hvad er den nu også af? Vi kan da ikke tage til takke med en nedslidt oase her midt i vores pæne kvarter. Men fortvivl ej, og lad endelig være med at få morgenkaffen i den gale hals, for der er minsandten endnu en betryggende byggeplads med iboende løfte om snarlig skønhed i farvandet.

At det er Arne Jacobsen, der står bag de to toiletskure ved Ejderstedgade, er ordentligt kamufleret under duemøg og graffiti. Engang i fremtiden kan vi under koncerten på scenen gå på toilettet i en irgrøn pavillon prydet af fine slyngplanter i stedet for spraymaling. 

”Fejebakkeparken” bliver både skønnere og meget mere praktisk

Den 26. juni 2014 står det at læse i dagbladet Politiken, at det er kommet for en dag, at selveste Arne Jacobsen i slutningen af 1920’erne har tegnet bygningerne i Enghaveparken (Nabo-bladet er helt stille omkring den sindsoprivende opdagelse, for redaktionen er som bekendt gået på sommerferie). Men enhver kan jo sige sig selv, at det ikke går an, at nogle af Arne Jacobsens tidligste værker står så helt og aldeles forfaldne og overtaggede hen (to boder ved Enghavevej er ovenikøbet helt jævnet med jorden) – heldigvis har AP Møller fonden i hvert fald haft blik for katastrofen og prompte doneret 11 millioner kroner til renovering af de eksisterende indgangsporte, pavilloner og scene.

Områdefornyelsen Centrale Vesterbro er på banen (og har i øvrigt været det siden 2012) og forsøger at rejse den nødvendige kapital – i alt cirka 80 millioner er slaget på tasken. En arkitektkonkurrence er gennemført – Ikke alene skal Enghaveparkens eksisterende kulturskatte renoveres og føres tilbage til deres oprindelige glans, parken spiller også en rolle i kommunens såkaldte skybrudsplan. Ingeniørfirmaet COWI, arkitektfirmaet Tredje Natur og proceskonsulenterne Open Air Neighbourhood har vundet udbuddet med et projekt, som blandt andet betyder, at Enghaveparkens nyklassicistiske inddeling og struktur bevares, der laves to ekstra indgange, Arne Jacobsen-boderne genopføres, mens søen forsvinder, samtidig vil ”(p)arken (…) ifølge forslaget i fremtiden kunne sikre bydelens kældre imod såkaldt 100 årsregn (…). Med sin grundform som en slags kæmpe fejebakke vil parken kunne opmagasinere op til 26.000 m3 regnvand, som efter et skybrud langsomt kan tømmes til kloakken.” (citeret fra Københavns Kommunes hjemmeside)

26.000 m3 vand! Så er det dælme slut med det tilbagevendende soppebassin i min kælder!

Men hvornår?

En telefonsamtale med projektleder Mette Willaing Zeuthen fra Områdefornyelsen Vesterbro skal afklare spørgsmålet om tidsperspektivet. Hvornår kan jeg forvente, at denne væsentlige forbedring af min personlige livskvalitet indtræder? Svaret er ikke så enkelt, og samtalen med Mette bliver ganske lang. Jeg forstår på det hele, at visse dele af projektet er særligt usikre - kan der rejses kapital til at genopbygge Arne Jacobsens boder med dertil hørende mulighed for caféliv omkring hovedindgangen, og i hvilken udstrækning kan man indfri ønsket om at skabe vandmiljøer, hvor det opsamlede regnvand bliver synligt i parken (fx på legepladsen og i en regnvandshave)? Projektet forhales dels af det oplagte økonomiske spørgsmål: financieringen af forslaget afhænger blandt andet af kommunens aktuelle budgetforhandlinger. Dels er parken fredet, og alle ændringer skal behandles og godkendes, hvilket tager tid. Heldigvis er der et godt samarbejde med de relevante myndigheder, og da vinderprojektets løsning er en fleksibel ramme, som bevarer parkens oprindelige struktur, er Mette Willaing Zeuthen ret sikker på, at man nok skal komme frem til en godkendt løsning. Det optimistiske bud er, at første spadestik tages i efteråret 2016. Bygningsrenovering og nye indgange mener Mette dog godt kan komme i gang noget før, hvis kommunen vel at mærke vælger at takke ja til A. P. Møllers penge.    

Og hvad spørgsmålet om Vesterbros måske af al den sk… pænhed truede mangfoldighed angår, så er den skam med i planen. Vesterbros områdefornyelsesslogan ”plads til forskelle” løber som en understøm i projektet: Alle parkens brugere fra øldrikkeren til den ensomme ældre dame, den studerende og børnefamilien bliver spurgt, hvad der er vigtigt for dem. Alles ønsker og behov skal fortsat – og endda i endnu højere grad – rummes i parken. Fremover skal den så bare rumme en hel masse regnvand også.

Her står jeg i min pæne udgravede kælder iført gummistøvler og kan næsten ikke vente… 

Særligt interesserede og/eller utålmodige sjæle kan tilmelde sig områdefornyelse Vesterbros nyhedsbrev og/eller følge dem på facebook

fornøjelser og misfornøjelser til fastelavn

Humlebys fastelavnsfest anno 2014

Om de fantasier, drømme, al den tid for ikke at tale om brugte penge, der kan ligge bag at komme anstigende til fastelavn - uden udklædning!

Fastelavn i Humleby er en fryd for ganen og for øjet - fastelavnsboller, cacao, slikposer og monster flotte kostumer. Siden Halloween har vi lunet os i vores vinterhi, med det spirende forår kommer nu fastelavn, og alle springer vi ud i gaderne iført nye, farvestrålende - og i stor stil hjemmelavede - kostumer. Lige flotte, fantasifulde og vilde år efter år.

Denne mor til tre søde piger i fastelavnsalderen er helt vild med ideen om selv at finde på og sy sjove, spændende rober til lejligheden. Jeg elsker at forestille mig, hvor fine og flotte og især smækfulde af lykkelige barndomsminder ungerne bliver i et eller andet festfyrværkeri af en udklædning, som sidder lige i skabet. I år består drømmen i hele tre små gennemarbejdede kostumer. Mindsten er heldigvis klaret med lidt ansigtsmaling og et strutskørt fra klædudkassen (vupti en "Hello Kitty"). Noomi på 5 år elsker - ELSKER! - my little pony - den bliver svær!

Er du hus?

Skolebarnet har ikke mindre end fire fastelavnsarrangementer i løbet af weekenden - så bliver kreationen da behørigt vist frem, tænker jeg, og glade og energiske springer vi sammen ud i opgaven. Efter et vist researcharbejde på pinterest og det øvrige internet (en pinterest-søgning på "costumes" giver farligt mange fine resultater) beslutter vi os for en Alice i eventyrland, der har spist tryllekage og er vokset ud af sit papkassehus. Vi køber stof, syr kjole, laver en lille flaske med et "drik mig" skilt og maler hus på kasse. Det bliver ret flot synes vi selv, men klassens børn og voksne til det første arrangement, ser mest at Vilma er klædt ud som hus. Arrgh!

Så kommer fastelavn til kor, fastelavn i skole of fritidshjem og endelig Humlebys. Da vi når dertil er Vilma træt af at være Alice i eventyrland/hus og finder den hvide dame fra Halloween frem - igen arrgh! 

Fra pony uden vinger til pony uden pony 

Og den lille blå regnbue-pony - den er super sød til fastelavn i børnehaven. Godt nok når vi aldrig til Rainbow Dash'es små, blå vinger og ansigtsmalingen driller (jeg genkender fuldstændig følelsen fra børnetegningstiden - kløften mellem det forestillede motiv og det reelle resultat er intet mindre end gigantisk) - men hvem andre end Noomi kan huske at Rainbow Dash har vinger, og Noomi er alligevel en glad lille pony helt i blåt, noget der tilnærmelsesvis mimer et regnbuelyn-cutiemark på kinden sammen med lidt glitter og farvestrålende paryktotter som manke og hale.

Til Humlebys fastelavn tropper Noomi op i sort flyverdragt, uglet hår og hvid sløjfe i håret. Hun ligner en der har tilbragt formiddagen med at lege i sit nattøj, hvilket måske også er det, hun er.

Heldigvis er der plads til alle omkring tønderne, og heldigvis er alle de andre børn super flotte og festlige. Der kunne sikkert fortælles mange gode historier om deres vej til succes. Tips modtages gerne!