Gourmetmad med rygerlunger

Sille Engels madskole for Humlebys 9-14 årige fik sin debut kort før gadefesten, nemlig den 4. juni i år. Den dag holdt Sille sin første madklub for 15 unge kokke, og de lavede hele makreller med tilbehør.

Sille har i mange år arbejdet I køkkener og besluttede at få papirer på sit talent. I dag er Sille på sidste år af kokkeuddannelsen. Hun har i løbet af uddannelsen arbejdet på Restaurant Sorte Hest, og hun fulgte med da restaurant Kadeau overtog lokaliteten. Den nuværende praktikplads i Finansrådets kantine er mere forenelig med familie og tre børn, og så har hun fundet overskud til at forfølge et par drømme med projektet Frk.Engels madskole og selskaber.  

Sille fik ideen til madskolen, fordi arbejdet med børn og mad længe har været en drøm. Da hun hverken er pædagog eller køkkenchef, har projektet været ekstra uforudsigeligt og spændende:

“Jeg er nødt til at prøve mig frem og se, hvad der fungerer, og jeg har lært noget hver gang” siger hun.

15 børn på en gang viste sig at være I overkanten. Der var lidt for meget larm, lidt for meget ventetid og det var lidt for svært at trænge igennem med et par basale spilleregler, som ellers kan være nyttige, når en flok nye kokke indtager et køkken som beboerhusets.

Også prisen for deltagelse på 50 kr., som naturligvis ubeskåret går til mad, viste sig at være sat for lavt. Arrangøren gik fra den første madskole lidt fattigere og noget hæsere, men glad og med lyst til mere, for makrellen blev dejlig og børnene spiste den med stor fornøjelse. Ved sommerens anden madklub var deltagerlisten justeret ned til 10 og madbudgettet justeret op til 80 kr per næse, hvilket er perfekt.

Ikke en frikadelleklub

”Det, jeg håber at opnå med madklubben er – udover at få nogle erfaringer med madlavning med børn – at de lærer noget om kvalitet og råvarer, og at de får et nysgerrigt undersøgende forhold til mad og til at smage nye ting”.

Sidst bød madskolen på en, i Humleby sammenhæng, måske kontroversiel ret – nemlig kanin. Her blev børnene præsenteret for kaninen som noget andet end baghavens bløde kæledyr. Sille har ikke noget imod at udfordre, men hun er ikke hjerteløs – også hendes egne børn har de kæreste kaniner i haven:

”Jeg skrev på facebookgruppen, at det var det, vi skulle lave, så alle havde mulighed for at vælge det fra. Og det var der også enkelte, der benyttede sig af.”

Hvorfor har en flået kanin stadig øjne, men ingen ører? Når Humlebys 9-14 årige mødes i  beboerhuset, er der ikke nødvendigvis sikre børnehits på menuen. Det kræver en vis portion eventyrlyst og disciplin at deltage i Silles madskole. Som belønning for indsatsen får børnene en introduktion til, hvad madlavning også kan være. 

De ti der efter først til mølle princippet alligevel havde fået plads på holdet kastede sig til gengæld ud i parteringen af de hele dyr med krum hals og stor nysgerrighed. Alle ville gerne prøve og alle fik lov. Og det er netop en del af tanken bag projektet, at alle skal have mulighed for at prøve det hele. Der skal ikke være nogen, der har snittet tomat og agurk hele aftenen, det er for kedeligt og slet ikke meningen.

Under arbejdet er der nogle få retningslinjer, som deltagerne er nødt til at være indforstået med. Sille inddeler hold, og så arbejder man i dem og hjælper hinanden. Man må naturligvis meget gerne stille spørgsmål, men de mest kritiske og udfordrende af slagsen, kan man godt blive bedt om at gemme til evalueringen bagefter.

Det med kaninerne er nok noget, der er blevet snakket om både før, under og efter. Dyrene kom uden pels, men iøvrigt hele, og det affødte både undren og sjove snakke. Der findes en introduktionsvideo, hvor Henrik Boserup parterer en kanin. Sille fortalte eleverne, at den underholdende kok hævdede, at nogle kaniner havde ”rygerlunger” mens andre ikke havde. Og da madklubbens ene kanin ganske rigtigt viste sig at have sorte lunger, mens den andens fremstod ganske rosa, stod billederne af storrygende kaniner pludselig lysende klart i lokalet, hvilket var ret sjovt.   

Dannelse frem for opdragelse

Hele ideen om at pirre børnenes nysgerrighed og eventyrlyst i køkkenet har efter nærværende skribents mening stor værdi. Noget andet som i den sammenhæng kan være nok så vigtigt er, at kulinarisk stræben og ambition efterfølges af noget så prosaisk som opvask. Heri erklærer Sille sig ganske enig. Alligevel er opvask kun en lille del af programmet, de tre timer madskolen varer. Børnene bliver bestemt sat til at rengøre skærebrædder eller skåle, så de kan bruges igen. Men det skal også være hyggeligt. Der skal være plads til frikvarter undervejs, og det er vigtigere, at der er tid til at nyde måltidet og samværet omkring det. Den endelige mængde opvask kan derfor godt være imponerende, og her har forskellige frivillige forældre været så venlige at melde sig på banen. Kampen om opvasken, må vi tage derhjemme.

Var det ikke fordi slagteren havde misforstået ordren, skulle børnene selv have kørt oksekødet gennem kødhakkeren inden det blev til hakkebøffer med hjemmelavet ketjup og hjemmelavet mayo i flotte og velformede hjemmebagte burgerboller. Hvis børnene havde en forestilling om burger som fastfood, så ved de nu, at sådan forholder det sig ikke nødvendigvis – en kvalitetsburger med hjemmerørt ”det hele”, kan i den grad være ”slow”. I al hemmelighed tog det faktisk så lang tid, at Sille var helt taknemmelig over slagterens fadæse, da hun kun har én kødhakker, havde det været svært at nå det hele, så slagteren er tilgivet det forhakkede kød. 

Børnene får mulighed for at evaluere aftenens madlavning, mens de spiser, og selvom Sille frabeder sig alt for mange kække flabetheder, mens maden produceres, så får børnene besked på at være helt ærlige, når de evaluerer. En klage, som Sille har taget til sig, var, at der er for få redskaber. En enkelt pastamaskine til ti børn var for lidt, fordi børnene skulle vente. Der blev produceret rigeligt frisk pasta til aftensmaden, og alle havde pasta med, som skulle hænges op derhjemme, men det havde bestemt været rart med ekstra udstyr. 

Børnemadklubben fremover

Det er en generel udfordring, at hverken Sille eller beboerhuset råder over skolesæt af køkkenredskaber. Indtil videre bedes børnene selv medbringe, hvad de kan mønstre af skrælleknive og andet relevant værktøj, og Sille vil måske i fremtiden ty til Humlebys facebookside for eventuelt at låne mere særprægede ting såsom pastamaskiner og kødhakkere i nabolaget. Det er endnu uvist, hvad der sker med projektet, når Sille til sommer bliver færdig som kok. Hvis madskolen fortsætter derefter, kan der måske findes en anden løsning på manglen på skåle og skrælleknive, men indtil videre fungerer det andet fint nok.

Der har været efterspørgsel på et madkursus målrettet de største børn, hvilket Sille planlægger at forfølge i løbet af efteråret. Derudover har hun planer om, at resten af Humleby skal præsenteres for de nye køkkentalenter i forbindelse med gadefesten 2014. Madskolens debut var få dage før denne sommers gadefest, så næste år kan de passende fejre skolens første fødselsdag med en gimmick til festen. Mere ønsker hun ikke at løfte sløret for på nuværende tidspunkt, så vi må væbne os med tålmodighed.

For at deltage i madskolen, skal man være bosat i Humleby. Se iøvrigt Silles facebook side Frk. Engel om madskole og selskaber.


Humlebys beboerblad Nabo september 2013