Afdansningsbal på Carlsberg
Når man er 5½ år gammel, lige er startet på fritidshjem og
har fået sin lillesøster nummer to for få måneder siden, vil man gerne ses. Det
vil Vilma i hvert fald gerne. ”Se mig” siger hun, og så udfører hun en eller
anden kunst, hun kan eller næsten kan eller blot ville ønske, at hun kunne.
Glæden ved at sjippe, klatre i træer, hjælpe sin lillesøster i tøjet eller slå
en prut synes at vokse med antallet af tilskuere. Det er naturligvis lidt
forskelligt, hvor stor en skare de forskellige discipliner kan tiltrække, og
det afhænger nok også lidt af tidspunktet for forestillingen og den slags. Men
lørdag den 21. maj, hvor Vilma sammen med det dansehold, hun har været en del
af siden januar, præsterede sit livs første danseopvisning, var det alligevel
lige ved, at det blev for meget med al opmærksomheden…
Tilskuerrækkerne langs væggene i Dansehallernes studie 5
ville ingen ende tage, og øjne i alle aldre var rettet mod danserne på gulvet.
Dagen startede med de mindste – de to til 4 årige - og så blev danserne på
gulvet ældre og koreografierne mere komplicerede som dagen skred frem. Åbenbart
går drenge i aldersgruppen 5 til 7 ikke til dans (?), men alle andre børnehold
bød på dansere af begge køn. Og der var smæk for skillingen både, hvad angår
nuttethed, sejhed og mod!
Blandt de 5 til 7 årige sås flere Humleby-piger, og de var
naturligvis de allerbedste. Men alle børn, unge og voksne klarede det så fint –
også selvom Benjamin på 3 år havde lidt svært ved at vente på sin tur til at
danse under den dejlige blå stofbølge. Jeg er forundret over netop, hvor de fik
modet fra. ”Jeg havde slet ikke lyst til at gå derop, mor” betroede Vilma mig
efterfølgende ”men så begyndte jeg bare at danse alligevel, og så blev jeg helt
glad igen!”. Vilma er ellers ikke kendt for at give sig i kast med noget, hun
ikke har lyst til, så at danselærer Maria fik hende og alle de mange andre børn
til at gennemføre showet helt uden piv, er noget af en bedrift. Jeg tror det
hænger sammen med, at Stands & dans er en forening med meget højt til
loftet (også bogstaveligt talt, for de holder til i Dansehallernes vidunderlige
lokaler på Carlsberg) og meget lidt pernittengryn - ingen kostbare matchende
dragter, ingen alt for stramme koreografiske spændetrøjer – men med masser af
rummelighed, god stemning og danseglæde.
Det blev en hyggelig dag, der afsluttedes med fælles picnic
og masser af sol i akademiets have. Efter sommerferien fortsætter Vilma på sit
dansehold, og så skal vores 2 årige Noomi også kastes ud i stofbølgen med
Benjamin (måske) og de andre 2-3 årige!
