Emneuge på Vesterbro Ny Skole

Vores skole er det allerbedste sted!

I VNSkøbing hedder møntfoden ”slask”. 

Børnene blev opfordret til at forbruge på livet løs.

 Pengene er gangbare i en uge, og der skal gang i samfundshjulene.

Torsdag eftermiddag den 29. september kulminerede emneugen på Vesterbro Ny Skole ”VNSkøbing” med en markedsdag for skolens børn og forældre. Elever fra børnehaveklasse til 9. klasse havde ugen igennem været travlt optaget af at skabe et minisamfund, komplet med røde og grønne politiske partier, wellness, frisør, pizzaria, kunstværksted, tombolaer og diskotek - for bare at nævne et udvalg af børnenes kreative opfindsomhed. Var en borger i byen utilfreds med sin lod i tilværelsen, gik vedkommende på arbejdsformidlingen og fik anvist nyt job.

"Thumbs up" for byens grønne borgmester

Markedsdagen begyndte på festligste vis kl. 17. med fællesskrål af skolens version af kattejammerrock; en version, hvor Vesterbros Nye skole hyldes som intet mindre end verdens bedste sted. Herefter besteg en sand verdensmand podiet – nemlig VNSkøbings folkevalgte grønne borgmester, også kendt som Sofus Eriksen (så vidt vides Humlebys eneste borgmester). Borgmesteren holdt en flot tale om byens levedygtighed trods indbrud og ildebrand og fremhævede især børnenes sammenhold, hjælpsomhed og respekt for hinanden som bærende værdier i VNSkøbing. Herefter klippede Sofus snoren over og erklærede markedsdagen for åben. 

Fredagsgymnastik er mega fedt

I hvert fald møder rigtig dejlig mange børn om fredagen i Carlsbergs gymnastiksal til mere eller mindre organiseret leg afhængigt af lyst og alder. De kommer lige fra de knap kan kravle, børnene, og helt op til dem der går i skole og er dygtige til alt muligt. Blandt andet til at tælle. Ofte begynder gymnastiktimen med at alle børn og deres voksne samles i rundkreds, og et par børn melder sig til at undersøge hvor mange, vi er. Resultaterne der kommer ud af de udvalgtes anstrengelser kan godt variere lidt, og det konkluderes løst, at i dag er vi mellem 18 og 22 børn og en 12-15 voksne.

Sidste fredag i måneden arrangeres fællesspisning i beboerhuset, for de deltagere der har lyst. Det koster 25 kr. per person at deltage, vuggestuebørn spiser gratis. Inden septembers fredagsmiddag var rekord mange børn samlet i salen, og der måtte foretages en mere seriøs optælling af dem, der gerne ville have mad. 44 hoveder blev det til, som guffede pitabrød med kødsauce og rå grøntsager til den store guldmedalje. Heldigvis var septembervejret mildt og strålende, så vi kunne tage udendørs bord og bænke i brug. Næste fællesspisning bliver den 28. oktober. Gymnastik er fortsat hver fredag kl. 17.

Vel mødt og velbekomme! 

Stands & dans

Afdansningsbal på Carlsberg

Når man er 5½ år gammel, lige er startet på fritidshjem og har fået sin lillesøster nummer to for få måneder siden, vil man gerne ses. Det vil Vilma i hvert fald gerne. ”Se mig” siger hun, og så udfører hun en eller anden kunst, hun kan eller næsten kan eller blot ville ønske, at hun kunne. Glæden ved at sjippe, klatre i træer, hjælpe sin lillesøster i tøjet eller slå en prut synes at vokse med antallet af tilskuere. Det er naturligvis lidt forskelligt, hvor stor en skare de forskellige discipliner kan tiltrække, og det afhænger nok også lidt af tidspunktet for forestillingen og den slags. Men lørdag den 21. maj, hvor Vilma sammen med det dansehold, hun har været en del af siden januar, præsterede sit livs første danseopvisning, var det alligevel lige ved, at det blev for meget med al opmærksomheden…

Tilskuerrækkerne langs væggene i Dansehallernes studie 5 ville ingen ende tage, og øjne i alle aldre var rettet mod danserne på gulvet. Dagen startede med de mindste – de to til 4 årige - og så blev danserne på gulvet ældre og koreografierne mere komplicerede som dagen skred frem. Åbenbart går drenge i aldersgruppen 5 til 7 ikke til dans (?), men alle andre børnehold bød på dansere af begge køn. Og der var smæk for skillingen både, hvad angår nuttethed, sejhed og mod!

Blandt de 5 til 7 årige sås flere Humleby-piger, og de var naturligvis de allerbedste. Men alle børn, unge og voksne klarede det så fint – også selvom Benjamin på 3 år havde lidt svært ved at vente på sin tur til at danse under den dejlige blå stofbølge. Jeg er forundret over netop, hvor de fik modet fra. ”Jeg havde slet ikke lyst til at gå derop, mor” betroede Vilma mig efterfølgende ”men så begyndte jeg bare at danse alligevel, og så blev jeg helt glad igen!”. Vilma er ellers ikke kendt for at give sig i kast med noget, hun ikke har lyst til, så at danselærer Maria fik hende og alle de mange andre børn til at gennemføre showet helt uden piv, er noget af en bedrift. Jeg tror det hænger sammen med, at Stands & dans er en forening med meget højt til loftet (også bogstaveligt talt, for de holder til i Dansehallernes vidunderlige lokaler på Carlsberg) og meget lidt pernittengryn - ingen kostbare matchende dragter, ingen alt for stramme koreografiske spændetrøjer – men med masser af rummelighed, god stemning og danseglæde.

Det blev en hyggelig dag, der afsluttedes med fælles picnic og masser af sol i akademiets have. Efter sommerferien fortsætter Vilma på sit dansehold, og så skal vores 2 årige Noomi også kastes ud i stofbølgen med Benjamin (måske) og de andre 2-3 årige! 

Virtus og Lille Lorteunge

Boganbefaling

  

Virtus var træt. Så træt som han ikke havde været før i hele sit liv. Det er nemlig tungt at bære på en hemmelighed, og den hemmelighed Virtus bar på, vejede mindst et ton. For det var selvfølgelig Virtus, der havde lukket Lille Lorteunge ud af kælderen. Det havde du sikkert allerede gættet.

Drengen Virtus bor og går i skole i en lille by, der er omringet af nogle mystiske blå bjerge og en farlig ørken. Hans far, Bent, er byens bøddel. Det er ikke alle der ved hvad en bøddel er, men det er en som hugger hovedet af forbrydere, der er dømt til døden af dommeren. Virtus skal også være bøddel, når han bliver stor. Men en dag sidder der en lille pige i fangekælderen og spiser Bents dejlige mad, mens hun venter på at få hugget hovedet af. Man hugger da ikke hovedet af små piger, tænker Virtus, og det bliver endnu værre, da han begynder at tvivle på, at pigen overhovedet er en forbryder.

Vilma på 5½ år anbefaler Kasper Hoffs Virtus og Lille Lorteunge fra 2010 illustreret af Maria Sangiorgio. 

Vilma synes bogen er god fordi skurken John Guldtand er sjov, og fordi det er spændende, om Guldtand overhovedet er en skurk, eller om det er Lille Lorteunge, der lyver. Virtus rejser væk med sin mærkelige veninde for at opklare sagen, de kommer på vilde eventyr, og det allermest spændende er, om Virtus nogensinde kommer hjem til sin far igen. Selvom bogen er spændende, er den ikke for uhyggelig, når man er 5½ år! Så 6 stjerner i nabo (igen – det bedste, man kan få)

Madglad

Nominering til humlebyfolk

Madglad serverer hverdage kl. 16-20, dagens ret skifter hver dag efter humør, årstid og pris

Troels og Trines madsted på hjørnet af Istedgade og Oehlenschlagergade er måske et besøg værd. Madglad har i hvert fald anbefalinger med på vejen fra medlemmer af Nabo-redaktionen og at dømme efter korrespondancen fra stamkunder på hjemmesiden, er konceptet med veltilberedt hverdagsmad til overkommelige priser nærmest vanedannende. Nu er Madglad, hvis ejer har domicil i Lundbyesgade, dertil nomineret til Politikens iByen pris som årets takeaway. Resultatet af afstemningen offentliggøres på torsdag – vi krydser fingre.