Circle of Tears

Besøgte Villa Salo i går med Trine. www.villa-salo.dk.

Moderne dans på Carlsberg

Humlebys nye naboer, artikel i Nabo

Dansehallerne, Pasteursvej 14-24, www.dansehallerne.dk

I Carlsbergs tidligere mineralvandsfabrik Tap E har Dansehallerne siden sommeren 2009 haft adresse. Det drejer sig om den store, hvide bygning, man passerer, når man endelig har fundet indgangen til de hemmelige haver. Dansehallerne, som er et bofællesskab og huser forskellige aktører indenfor moderne dans i København, har her titusind kvadratmeter at boltre sig på. Ved åbningsfesten den 16. august var værterne Dansescenen, Dansens hus og Dansk Danseteater. Siden har også truppen Mute Comp. Physical Theatre sluttet sig til foretagendet, og til april åbner folkene bag spillestedet Rust café og restaurant med udendørsservering i foyeren.

Ved et besøg en tilfældig fredag eftermiddag suger min familie og jeg stemningen i huset til os. Og stemningsfyldt er der i de rå lokaler. Vilma på 4 år styrer direkte hen til butikkens stativ med farvestrålende tyl i børnestørrelser. Her tager butiksindehaver Mette Bachdal sig af besøgende i huset. Bortset fra Mette og os selv er den store søjlefoyer denne fredag i januar mennesketom, og Vilmas gennemtrængende stemme giver genlyd, da hun løbende indtager rummet: ”hvis jeg ikke må få en balletdragt, vil jeg hjeeem”. Barnet finder en stol, der hænger ned fra loftet og fungerer udmærket som gynge – det køber os tid til at gå på opdagelse i Dansehallernes udstillingsrum. Lige nu er det dansebilleder af fotograf Christoffer Askman, der hænger på væggene.

Fra mineralvandsfabrik til danseteater

I stueetagen finder man scenerne store Carl og lille Carl, der har plads til henholdsvis 204 og 70 tilskuere. Dansescenens direktør Louise Seibæk fortæller over telefon om huset, at meget i princippet var givet ved indflytningen. Der var bade- og omklædningsfaciliteter i forbindelse med scenerummene, der var træningslokaler og den store hal i den fredede hvide bygning, er jo oplagt som foyerområde. Andre forhold er mindre hensigtsmæssige, for eksempel mangler rummene lidt i højden. ”Det var jo noget vi godt vidste, men derfor har vi også byggeprojekter, der skal tilføre højde og fjerne søjler. Så får vi plads til flere publikummer, og der bliver ordentlig plads til Dansk Danseteater”.

Spurgt om hvordan sammenflytningen på Carlsberg indtil videre forløber, kan Louise fortælle, at forudsætningen for at flytte til Carlsberg er ændret lidt på grund af finanskrisen. Udviklingen af det levende område på Carlsberg, som Dansehallerne gerne ville bidrage til og være en del af, går langsommere, end man havde håbet. Flytningen er på alle måder et kæmpe projekt og en stor omvæltning, hvor de involverede parter stadig finder ud af, hvilke synergier der sættes i gang, når forskellige institutioner flytter ind under samme tag. Louise understreger, at dansen har fået et fantastisk hus, og for Dansescenens vedkommende har publikumsundersøgelser vist at en stor del af de besøgende, mens Dansescenen lå på Østerbro, under alle omstændigheder kom fra Vesterbro og Valby. I det lys giver placeringen også god mening.  

For tiden er muren ved store Carl overmalet med graffiti i forbindelse med electric boogie forestillingen Menneskerobot. Nogle kender måske koreografen Steen Koerner fra den Reumertvindende hiphop version af Nøddeknækkeren på Avenue T. Menneskerobot er en forestilling Louise Seibæk gerne vil fremhæve for Nabos læsere, som en flot og anderledes forestilling af en koreograf, der selv bor på Vesterbro. ”Den passer godt til området og til lokalerne, så det er en forestilling, der er gået godt”. Menneskerobot kører til og med 6. februar. Humlebys beboere fik som bekendt tilbudt naborabat på udvalgte datoer, og det er stadig muligt at få billetter. Forestillingen byder på videoscenografi af Jacob Schokking, musik af Yo-akim og tekst af Lucy Love og Saul Williams, den byder på en ægte robot samt 9 menneskerobotter, heriblandt et gensyn med Nick Johnsen og Jeppe Thybo, Robotdrengene, der vandt DR1s Talent 2008.

Snart efter indtager Dansescenens sambo Dansk Danseteater scenen. Dansk Danseteater turnerer under overskriften Spring Dance med to af truppens kunstneriske leder Tim Rushtons egne værker, CaDance og Enigma, samt med Like a Star af den israelske koreograf Adi Salant. Også Rushton har flere gange vundet Reumert prisen for årets bedste danseforestilling. Spring Dance kan opleves på Dansescenen fra den 11. februar.

I maj og juni vil lørdagspicnicen for omkring en 50’er per næse kunne kombineres med moderne dans i Akademiets have. Også den begivenhed har titlen Spring Dance og produceres af Dansk Danseteater. Dansescenens sæsonkatalog kan i øvrigt findes på hjemmesiden. Billetter købes via Billetnet.

Professionelle dansere og dans for dødelige

Vi tager trappen op til anden sal og træder ind i, hvad der føles som husets hjerte. Et fantastisk rum, ligeså stort som foyeren i stueetagen, lysere, og indrettet mellem de tykke betonpiller med mindre sofagrupper og flydepuder i stærke farver. Her finder vi Dansens Hus’ bibliotek og informationscenter. Dansens Hus er en selvejende institution under Kulturministeriet, der har til formål at støtte professionelle dansere og koreografer og udbrede kendskab til moderne dans. Har man interesse for emnet, vil man med et dansXtra medlemskab for 150 kr. om året blandt andet modtage elektronisk nyhedsbrev, invitationer til forpremierer og rabatter til foredrag og arrangementer i Dansens Hus.

Her på anden sal findes en række træningslokaler, der i dagtimerne er forbeholdt professionelle dansere, men aften og weekend lejes ud til danserelateret virksomhed.  Ved informationscentret finder vi et utal af muligheder – Vilma beslutter sig prompte for at gå til både mavedans og ballet, sidstnævnte har længe stået på ønskelisten, mavedans er et nyt behov, som vi kan takke en mørk skønhed i lyserøde gevandter på en flyer for.

I en knaldgul sofa er en kvinde ved at udfylde nogle papirer, måske er hun blandt de dansere, der næste weekend 5.-7. februar går til audition i Dansehallerne i håb om at slutte sig til Dansk Danseteater. Rundt i kanten af rummet og langs gangen er der liv i et par kontorer, og der står vinterstøvler parkeret foran et af husets øvelokaler. To spinkle kvinder i blødt træningstøj krydser på lette danserfødder rummet, de smiler til Vilma, der iført flyverdragt øver piruetter omkring en betonpille. Danserne forsvinder gennem en dør.

Også vi er på vej ud ad døren og hjem præget af den energi, der selv på en lavaktiv fredag eftermiddag bruser i Dansehallerne. Til ophængning på køleskabsdøren bringer vi information om mavedans og ballet – til videre overvejelse.